Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Artikel årets brand © Salling Stormagasiner

Her er årets bæredygtige brand, du skal kende

Hvis du ikke kender det danske brand Artikel, kommer du helt sikkert til det. De er nemlig kåret som årets brand til Salling Future Friendly Fashion Award 2020

Danmarks første prisoverrækkelse for bæredygtig mode, Sallings Future Friendly Fashion Award 2020, blev afholdt torsdag 17. september på Salling Rooftop i Aarhus. Her blev vinderne af årets brand, årets årets talent og årets publikumpris fundet. Københavnske Artikel løb af med hovedprisen som årets brand, der ud over æren indebærer en præmie på 100.000 kroner.

Juryen, der blandt andet består af CEO for Copenhagen Fashion Week Cecilie Thorsmark og As Øland fra Dansk Mode & Textil, har udråbt Artikel som årets brand “på baggrund af mærkets fokus på branchens overproduktion og ønske om at skabe holdbart unisex-hverdagstøj og kollektioner med en lang livscyklus”.

Prisen blev modtaget af Artikels Design Director & Co-Founder Helle Jørgensen, Brand Manager Siri Leijonhufvud og Co-Founder Malthe Risager, der er beærede over anerkendelsen. Derudover håber de, at prisen kan være med til at sætte mere fokus på deres produktion af bæredygtigt tøj: “Vi kan mærke, at vores kunder synes det er fedt, den måde vi gør det på. De føler, at de investerer i et stykke tøj, som skal følge dem i lang tid, og derfor får man måske en mere personlig tilknytning til det,” siger Malthe Risager.

Derudover håber de også, at prisen kan øge kendskabet til brandet, der stadig er i udviklingsfasen, siger Malthe Risager: “Nu har vi brugt rigtigt mange år på at nørde. Det er måske det, vi gør allermest, så nu handler det om at øge kendskabsgraden lidt.”

Hvert stykke tøj tæller

Artikel har siden 2017 produceret unisex-tøj, og navnet referer til det artikelnummer, mærket giver hvert item – ‘Every article of clothes counts’, som de skriver på deres hjemmeside. Deres sortiment består af klassiske, afslappede styles fra jakker til skjorter og sweatshirts. Priserne ligger fra ca. 1.000 til 3.400 kroner. Materialerne er bæredygtige, og tøjet sys i deres studio i København.

De to resterende priser blev overrakt til Ashna Patel for årets talent, og mærket Elsk fik årets publikumpris. Salling Future Friendly Fashion Award løber af stablen igen i 2021, hvor de igen vil uddele priserne i samarbejde med Salling Fondene.

Costume var inviteret til eventet af Salling

Økologisk nederdel
Bæredygtig sweatshirt
Bæredygtige bukser
Bæredygtig jakke
Mere om Modenyheder? Få Costumes nyhedsbrev