Smukke Margherita Missoni.

Her er fremtidens modedronninger

De er født med god stil boblende i deres årer og et ret så pænt navn - de er nemlig døtre af nogle af verdens største inden for mode og skønhed. Mød de nyeste generationer af hårdtarbejdende modedronninger

Margherita Missoni

Margherita Missoni

Margherita Missoni er barnebarn af Ottavio og Rosita Missoni, der grundlagde Missoni i 1953. Hun er kampagnemodel for familiens duft, Missoni, arving af det italienske modehus og muse for dets designer, hendes mor, Angela Missoni.

“Det er min familie. Jeg er stolt af at repræsentere dem. Det føles godt,” har Margherita udtalt til Paper Magazine.

Men selvom den 27-årige arving har fået mode ind med modermælken (hun overværede sit første modeshow, da hun var 2 uger gammel - så var stilen ligesom lagt) er der mere end mode og røde løbere i hendes liv. Margherita Missoni har studeret filosofi og skuespil i New York og har blandt andet medvirket i filmene The Maids og I am an Island.

Laudomia Pucci

Laudomia Pucci

Laudomia Pucci med Matthew Williamson og Kylie Minogue.Lille Laudomia Pucci legede tit med dukker til lyden af klapsalver fra barndomshjemmets balsal. Her viste faderen Emilio Pucci sine farvestrålende kreationer frem for det italienske jetset. Som 23-årig blev hun selv en del af familievirksomheden:

“Min far ville have, at jeg fra en tidlig alder begyndte at arbejde sammen med ham. Så det føltes som det naturlige at gøre,” siger Laudomia Pucci.

Laudomia Pucci fik løbende mere ansvar, “og på en eller anden måde endte jeg som 28-årig med at stå i spidsen for virksomheden,” siger hun.

Emilio Pucci gik bort i 1992, og Laudomia Pucci tog ansvar for at føre modehuset videre - i sin fars ånd.

“Han har stort set lært mig alt. Fra forståelsen af farver til at se detaljer og proportioner. At opdage nye markeder og forstå branchen,” siger hun.

I dag er Laudomia Pucci imagedirector for Pucci og bor sammen med sin familie i paladset i Firenze, hvor hun voksede op.

Fulvia Ferragamo

Fulvia Ferragamo

Leonardo Ferragamo, Fulvia Ferragamo og Ferruccio Ferragamo.50-årige Fulvia Ferragamo er datter af skodesigner Salvatore Ferragamo, som blev verdenskendt for kilehælen og for at give Marilyn Monroe en vuggende gang. Salvatore Ferragamo døde af kræft, før end han nåede at gøre sin drøm om at klæde en kvinde på fra top til tå til virkelighed. Derfor har Fulvia Ferragamo taget over.

“Vi ville alle sammen bare blive voksne så hurtigt som muligt, så vi kunne komme i gang med at hjælpe,” fortæller Fulvia Ferragamo om Ferragamo-søskendeflokken på seks.

“Selvom min far døde, da jeg var meget ung, husker jeg ham tydeligt. Han var en fantastisk passioneret person. Selv når vi samlede svampe, var det med lidenskab,” siger hun om sin far.

Fulvia Ferregamo er i dag ansvarlig for accessories i det italienske modehus.

“Jeg valgte at arbejde med det, jeg virkelig holder af.”

Nathalie Rykiel

Nathalie Rykiel

Nathalie og Sonia Rykiel.Nathalie Rykiel gør ikke som alle andre. Lidt ligesom sin mor, pariser-designeren med det ildrøde hår, Sonia Rykiel, der i 1970’erne opfordre kvinder til at droppe bh’en under sine stribede strikbluser.

“Min mor er en meget inspirerende kvinde. Hun er stadigvæk sig selv efter 40 år i branchen, og det er et stærkt forbillede for kvinder i Frankrig,” har Nathalie Rykiel sagt til den britiske avis Metro.

I dag er Nathalie Rykiel direktør for Sonia Rykiel, designer husets børnetøj, lingeri og står bag flere parfumer. Hun har blandt andet revolutioneret catwalken ved at lade modellerne tale og smile på podiet. Men det var faktisk slet ikke meningen, at mor og datter blev et team. Nathalie Rykiels far, Sam Rykiel, var modstander af det. Det var derfor først efter hans død, at Nathalie som 20-årig fik sin debut i familieforetagendet - som model på podiet.

Carolina Herrera Jr

Carolina Herrera Jr.

Carolina Herrera Jr. har både arbejdet i laboratorium, som produktionsassistent, ejet en tøjforretning og designet smykker, inden hun blev en del af sin mors, Carolina Herreras, modeimperium. Det var først i 1997, da designerdatteren hjalp med at skabe hyldestduften til New York, 212, at hun for alvor satte sit præg på moderens virksomhed. Arbejdet med husets dufte blev en fuldtidsbeskæftigelse, og i 2002 lancerede Carolina tøjlinjen CH Carolina Herrera. I dag er hun også muse for sin mors sofistikerede, luksuriøse designs. Alligevel ser designerdatteren allermest sin navnesøster og mor som, ja, mor:

“Min mor har altid været min mor, ikke designeren Carolina Herrera,” fortæller hun på Carolina Herreras hjemmeside.

Carolina Herrera er gift og har tre børn med den tidligere tyrefægter Miguel Báez.