Her er verdens mindste - og ret hotte - festtaske

Gode ting kommer i små pakker, og i år står denne lille sag højt på vores ønskeliste (skønhedsredaktøren har den allerede, som det fremgår af billedet...)

marie

marie

© @mariehindkaer

Til fest går vi fra store rummelige tasker til delikate mini-tasker, der er oplagt til de mange festlige begivenheder. Og nej, din mobil kan ikke være i den. Så upraktisk. Tilgengæld er den ret bedårende, findes i et utal af smarte farver og må gerne være prydet med sten, shine og glimmer.

Den populære accessorie passer som fod i hose til sæsonens mange begivenheder. Vi anbefaler at gøre som vores skønhedsredaktør, Marie Hindkær, der for nyligt medbragte sit seneste køb til noget så passende som en champagnefest. Taskens beskedne størrelse er intet problem, for den kan rumme lige netop det, man skal bruge på en aften ude - og så er den let som en fjer at bære, når man er på farten.

Når bordet er dækket og boblerne flyder, er vi ikke i tvivl om, hvilken accessorie der skal sætte prikken over vores outfit. Her er vores 4 favoritter: