Samarbejdet mellem den tyske designer Jil Sander og den japanske highstreet-favorit Uniqlo startede allerede tilbage i 2009, hvor de tilsammen blev til +J. Nu er duoen igen klar med en ny kollektion fra deres +J-samarbejde, som sikrer dig en klassisk og tidløs vintergarderobe.
En nyfortolkning af vinterens klassikere
En moderne uniform, der inspirerer til en energisk og selvsikker fremtoning. Det er ifølge Jil Sander og Uniqlo essensen af den nye Fall/Winter 2021-kollektion, som de to velkendte favoritter står bag. Kollektionen bygger videre på +J's signaturlook, hvor sofistikeret skrædderarbejde møder materialer af høj kvalitet: En kombination, der skaber en moderne og luksuriøs fortolkning af vinterens klassikere og basic items.
Kollektionen består af alt fra overtøj og striktrøjer til nederdele, bukser og accessories – alt sammen i lækre materialer som for eksempel kashmir, læder og silke.
Du kan få fingrene i kollektionen fra 18. november i Uniqlos butikker eller på Uniqlo.com.
Få et smugkig på kollektionen herunder, hvor vi har samlet vores +J-favoritter.