Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Wakako Kishimoto og Mark Eley fra Eley Kishimoto.

Interview med Eley Kishimoto: Vi er dronninger af samarbejde

Du kan nu shoppe Eley Kishimotos farverige og funky designs hos Weekday. Læs Costumes interview med designerne

Costumes Marie Hindkær mødte designerduoen Eley Kishimoto, da de i går (torsdag 2. december) var i København til lanceringen af Eley Kishimoto for Weekday. Kollektionen er i butikkerne fra i dag. Læs Marie Hindkærs interview med designerne Mark Eley og Wakako Kishimoto.

Eley Kishimoto om...

… inspirationen til kollektionen for Weekday
”I bund og grund er det West Side Story. Pige møder dreng, og de bliver forelskede. Kollektionen er lidt street, lidt smart, lidt afslappet og casual.”

… samarbejdet med Weekday
”Vi blev introduceret til Weekday gennem en ven, og de spurgte, om vi ville lave en kollektion for dem. Vi kendte Weekday gennem vores ven Stine Goya, som tidligere har lavet en kollektion i samarbejde med Weekday. Vi besluttede os for at samarbejde, fordi vi ikke skulle gå på kompromis med, hvordan vi arbejder. Det hele føltes meget naturligt - og det gør det stadig. Vi ved ikke, om vi vil fortsætte med at arbejde sammen med Weekday, eller om det bare var denne ene gang. Vi får at se.”

… kollektionen
”Det er ikke en stor kollektion. Kun 24 items. Da vi først begyndte at arbejde på kollektionen, troede vi, at vi kun ville designe til kvinder, men senere besluttede vi os for også at designe unisex-styles - som bluser og bukser. Essencen af Eley Kishimoto er i denne kollektion. Den er mere kompakt, og ikke alt har store prints og stærke farver. Men vores karakteristiske grafiske print er inkorporeret i kollektionen, og vi har leget med farver.”

… at arbejde med andre mærker
”Lige siden vi startede Eley Kishimoto, har vi samarbejdet med andre mærker. I begyndelsen var det tekstil-designere og ikke modedesignere. Det har altid været naturligt for os at arbejde med andre mærker, og vi har tidligere samarbejdet med Uniqlo, Cacharel, New Look og lige for tiden også Laura Ashley i Japan. Vi er samarbejdsdronninger. Det er en god måde at nå ud til nye kunder, fordi samarbejdskollektionerne ofte er billigere end vores hovedlinje.”

… hvem laver hvad
”Wak (Wakako Kishimoto, red.) laver alt. Det er rigtigt. Jeg hænger bare ud. Og tager skylden, når noget går galt. Det er, hvad mænd gør. Wak er den kreative kraft i Eley Kishimoto, når det kommer til tegninger, farver og så videre. Hende og hendes team,” siger Mark Eley.

… deres favorit fra kollektionen
”Det er en chunky cardigan med både striber og mønster. Den er virkelig fin, og jeg kan godt lide farverne med det traditionelle mønster. Jeg brugte ret lang tid på at designe den, så jeg føler mig tæt forbundet med den,” siger Wakako Kishimoto.

… at style kollektionen
”Alt går med alt. Den er ret farverig og har mange print, og jeg tror ikke, at du kan gøre noget galt. Hvis du lukker dine øjne og vælger to items fra kollektionen, tror jeg, at de vil fungere sammen. Selvfølgelig undtagen hvis du tager to toppe.”

… hvem de vil se i kollektionen
”Piger som ved en ting eller to, og drenge som også ved en ting eller to. Helt ærligt, så har vi ikke en konkret ide om, hvem der skal gå i det. Der er nogen, der ikke aner, hvem Eley Kishimoto er, men hvis kollektionen rører dem, er det fint med mig. Jeg vil bare have nogen, der er selvsikre, uafhængige og som forstår deres egen smag. Det er dem, vi vil klæde på. Folk, der elsker mode, og folk, der ikke elsker mode. Normale mennesker.”

Priserne ligger fra 260 kroner for et tørklæde til 1.199 kroner for en frakke.

Mere om Modenyheder? Få Costumes nyhedsbrev