Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Isabel Marant åbner butik i København

Populære Isabel Marant åbner sin første flagship store i Københavns Grønnegadekvarter til august

Godt nyt ladies: Ventetiden er langt om længe forbi, og vi kan endelig bekræfte hvor og hvornår, Paris-mærketIsabel Marant åbner sin første butik. Butikken bliver placeret i byens eksklusive Grønnegadekvarter, hvor den får prominente naboer som Marc Jacobs, Rue Verte og Holly Golightly, og den åbner til august.

I butikken kan du shoppe løs af Isabel Marant-brandets ready-to-wear kollektion, sko og accessories samt af søsterbrandet Isabel Marant Etoiles lækre styles.

Hver Isabel Marant-butique er unik og tilpasset den lokale kultur. Butikken i Grønnegadekvarteret er inspireret af dansk funktionalisme og materialerne i shoppen er organiske, moderne og skandinaviske.

Glæd dig til at opleve en varm og velkommende atmosfære i shoppen, hvor du garanteret kan bruge mange timer (og lige så mange penge).

Om Isabel Marant

Isabel Marant-brandet er kendt for sin parisiske og chiche æstetik, der klinger af fransk boheme og feminim romantik. Med ikoniske styles som blondekjoler og smukke broderede mønstre til suede boots og simple silhuetter i lækre materialer har Isabel Marant opnået kultstatus hos såvel modeelskende fashionistaer som moderedaktører verden over.

Vi er sikre på, at Isabel Marant-shoppen bliver en favorit for shoppelystne københavnere, og vi glæder os til at se butikken in real life til august.

Mere om Modenyheder? Få Costumes nyhedsbrev