Jane Birkin om sit bedste outfit nogensinde

Hvad er det bedste outfit, du nogensinde har haft på? Det svarer 73-årige Birkin på i et nyt interview med Man Repellers Leandra Medine

Jane Birkin i Swimming Pool
© La Piscine

En hvid T-shirt, et par jeans og en kurv over armen. Det er svært at pege på et stilikon, der har haft lige så langvarig indflydelse som Jane Birkin.

Sangeren, skuespilleren og modellen fortsætter med at inspirere til naturlig skønhed og en stil, der er både ubesværet og sensuel.

Men hvilket af sine mange outfits fortrækker Jane Birkin selv?

Det søgte Man Repellers Leandra Medine svar på, da hun satte stilikonet stævne i sidste uge.

“Måske er det bedste outfit dét, jeg skal have på i aften [i The Tonight Show]. Det er en smoking fra Saint Laurent. Det er faktisk den samme slags smoking, som jeg har gået med i 50 år.

Det er det, der gør den bedst: den holdbare kvalitet. Men den er noget større, fordi den er til mænd. Jeg plejede at gå med en til kvinder, men nu er det en herre-smoking, der får mig til at se ret skrøbelig og slank ud,” fortæller Birkin om det suit, hun senere bar på scenen, hvor hun fik selskab af Iggy Pop.

“Jeg har ikke altid haft et princip om at gå med stort tøj for at se slankere ud, for jeg plejede at se ganske slank ud helt af mig selv.

Jeg plejede at bære jeans og en herrejakke, og det var det – lidt ligesom Celines kollektion i år med et gammelt slips som tørklæde eller noget.

Jeg fandt på ting [med mit tøj]; det var sjovt i gamle dage. Der kunne du gøre den slags: bære en kjole omvendt, fordi det var sjovt, med en broche på maven.”

Læs hele Leandra Medines interview med Jane Birkin på Manrepeller.com.