Jane Birkin vil have fjernet sit navn fra Birkin-tasken

Den nu 68-årige skuespillerinde og model, der har lagt navn til Hermés mest ikoniske taske, Birkin-tasken, beder nu modehuset om at fjerne navnet

Jane Birkin, den britiske model og sanger, der var inspirationen bag den ikoniske Hermès Birkin-taske, har bedt modehuset om at omdøbe tasken efter, at hun er blevet opmærksom på slagtningen af krokodiller, der bliver brugt til taskerne.

Med priser fra cirka 60.000 kroner og op per taske – og en venteliste på op til seks år – har Birkin-tasken været elsket og misundet over hele verden, men versionen lavet af krokodilleskind har tiltrukket vrede dyrerettighedesaktivister.

PETA (People for the Ethical Treatment of Animals) har for nylig offentliggjort en rapport, som viser krokodillegårde fra blandt andet Texas, hvor krokodillerne ikke har ordentlige forhold. I øvrigt går der i følge, PETA, to eller tre krokodiller på én Birkin-taske.

I en udtalelse udsendt tirsdag aften sagde Birkin: "Efter at være blevet gjort opmærksom på den grusomme praksis af slagtning af krokodiller til produktion af Hermès-tasker, der bærer mit navn, har jeg bedt Hermès Group at omdøbe Birkin-tasken, indtil bedre praksis kan implementeres til fremstilling af denne taske."

Hermés har svaret, “at de respekterer og deler Jane Birkins følelser, og var også selv chokerede over de nyligt offentliggjorte billeder." Hermés understreger at den pågældende krokodille-farm ikke tilhører dem, og at ethvert brud på reglerne vil blive udbedret og sanktioneret, og at de kræver de højeste standarder af deres leverandører.

Vi håber, at Hermés får styr på deres produktion og at tasken forbliver the Birkin Bag!