Jean Paul Gaultier tatoverer ny Coca-Cola light

Coca-Cola lights nye kreative direktør har lavet endnu en uimodståelig flaske

Jean Paul Gaultier har mildest talt ikke siddet stille, siden han blev udnævnt som ny kreativ direktør for Coca-Cola light tidligere på året.

Det begyndte med flaskekollektionen Night & Day, og nu har designeren kreeret endnu en flaske to die for.

Jean Paul Gaultier har denne gang ladet sig inspirere af det tatoverede rock'n'roll-look, som trækker referencer til hans tidligere kollektioner.

Den 60-årige kreative direktør fortæller om flasken:

“Jeg ville holde det i Gaultier-stilen. Alle de ting jeg elsker, tatoveringerne, mønstret der går op ad armene, sømandsdrengene og noget rock and roll. Jeg gik til det på samme måde, som når jeg designer mine parfumeflasker,” siger Jean Paul Gaultier.

Flasken har fået navnet Tatoo og er den sidste i Jean Paul Gautiers Coca-Cola light triologi. Du finder flasken på udvalgte caféer fra juli måned.

De to første flasker i serien, Night & Day, bliver desuden lanceret som dåser, som kan købes i dit nærmeste supermarked fra slutningen af juli.