Julie Sandlau åbner ny butik på Østerbro

Costume var med, da smykkebrandet Julie Sandlau i går åbnede dørene til deres nye og meget smukke konceptbutik på Østerbro

19. november 2015 af Sofie Ringtved Jensen

Costume var inviteret med til fejringen af det nyeste skud på stammen fra den populære smykkedesigner, Julie Sandlau. Hun åbnede nemlig i går, tirsdag, dørene til mærkets nyeste konceptbutik på Østerbro, hvilket betyder at der nu er intet mindre end seks af slagsen.

Der blev serveret dejlig champagne og lækre snacks til det hyggelige event, hvor man både kunne se den nye smukke butik og de mange flotte smykker, samt møde den talentfulde designer. Julie Sandlau laver nemlig de fineste ting og mærkets nye julekollektion, Stella, er ingen undtagelse.

Mørk nattehimmel med store og små stjerner

Stella-kollektionen, som netop er lanceret i alle butikkerne, er indbegrebet af julestemning, fest og farver. Kollektionen fås både i sølv og forgyldt, og med sten i den flotteste blå farve. Smykkerne er inspirereret af en mørk nattehimmel, hvor store og små stjerner vises på himlen i et eventyrligt mønster, og er perfekte til sæsonens mange festligheder.

Psst ... Se 20 festlige fund under 500 kroner her

Den nye butik emmer af elegance, og passer perfekt ind i det eksklusive univers som brandet omkranser.

Shop den flotte kollektion i butikkerne og online på Juliesandlau.com

Gør som 24.000 andre

Seneste

Måske er du interesseret i...