Justin Bieber gør ukendt pige til it-model

Cindy Kimberlys liv blev vendt op og ned, da Justin Bieber fik øje på hende, og nu har modelbureauerne også opdaget hende

Foto: Instagram / @wolfiecindy

Historien om den 17-årige Cindy Kimberly kunne godt minde om eventyret Askepot – hvis ellers Askepot var blevet efteryst af en uregerlig popstjerne og ikke af en charmerende prins.

Cindy Kimberly var nemlig en helt almindelig ung spansk studerende, som ved siden af studierne levede af at være barnepige. Hendes verden blev dog vendt fuldstændig op og ned, da popikonet Justin Bieber pludselig postede et billede af hende på sin Instagram-profil.

Her ses Justin Biebers efterlysning af Cindy Kimberly // Foto: Instagram / @justinbieber

Med dette billede og teksten: “Omg hvem er det her!!”, efterlyste Justin Bieber den unge Cindy Kimberly, hvis Instagram-profil, @wolfiecindy, hurtigt blev linket til Justin Biebers billede.

Billedet af Cindy Kimberly fik på Justin Biebers Instagram-profil over 1.8 millioner likes, og pludselig var hele verdens øjne vendt imod den smukke Cindy Kimberly – og især hendes Instagram-profil, hvor hun nu har over 700.000 følgere.

Cindy Kimberly er siden hen blevet kontaktet af utallige talentspejdere og skal eftersigende gøre sin modeldebut til Madrids modeuge.

Takket være Justin Bieber og hans hungren efter den smukke Cindy Kimberly, har hun nu fået en helt ny karriere og skal ikke længere forsøge sig selv som barnepige.

Mon hende og Justin Bieber en dag skal på date, så historien kan ende ligeså lykkeligt for Cindy som for Askepot?

GÅ IKKE GLIP AF NOGET!