Kaia Gerber scorer ny Miu Miu-kampagne

Cindy Crawfords kun 14-årige datter er stjernen i en stemningsfuld modefilm, der gør dig i sommerhumør!

© Miu Miu

Som vi tidligere har kunne fortælle, har Kaia Gerber allerede taget modebranchen med storm – blandt andet i rollen som nyt ansigt for Alexander Wang, og så i CR Fashion Book, hvor hun poserede sammen med sin storebror, Presley Gerber, der også er model.

Nu er unge Kaia Gerber, som har arvet sin mors gode gener, blevet ansigt for det italienske modehus Miu Miu, hvor hun skal være i front for deres Scenique-solbrillekampagne.

Det blev annonceret på smukkeste vis i en fem minutter lang modefilm, der følger den yndefulde model fra hun vågner i sin seng, og til hun tager en svømmetur i poolen med sine nye Miu Miu-solbriller.

Alt tyder altså på, at Kaia Gerber er kommet for at blive, og vi vil fortsætte med at følge hendes lovende modelkarriere.

Se Miu Miu-modefilmen nedenfor, der vil lede dine tanker hen på sol og sommer.