©

Karlie Kloss som Youtube-stjerne?

Victoria's Secret-englen Karlie Kloss har startet sin egen Youtube-kanal, hvor hun inviterer dig med helt backstage. Se med her

Udover at have travlt med sin modelkarriere, har 22-årige Karlie Kloss gang i en masse spændende ting ved siden af. Hun er blevet optaget som studerende på NYU, har sin egen Karlie's Kookies-virksomhed, og har netop lanceret sin egen kanal på Youtube. Her lover skønheden at invitere dig med backstage i livet som supermodel, og du får lov til at få et indblik i alt det, du normalt ikke får lov til at se til Karlie Kloss.

Victoria's Secret-englens nye teaser på Youtube-kanalen, der har fået navnet Klossy, lægger op til noget virkelig stort.

Som Karlie Kloss selv udtaler i teaseren: ”Jeg har brugt størstedelen af mit liv foran kameraet, men ikke mit kamera. Og det er der, hvor det er forskelligt. Jeg kunne ikke være mere spændt på at dele min historie og dette eventyr med dig.”

Vi glæder os til at følge med på den nye Klossy, og i mellemtiden kan du se den fine teaser her.