
Kasketten fra dine mareridt er tilbage
Det er med blandede følelser, vi byder Von Dutch velkommen tilbage i modebilledet
AfHvad er det første, du tænker på, når du ser et billede af en Von Dutch-kasket?
Vi får flashback til 00’erne, tracksuits fra Juicy Couture og Paris Hilton i The Simple Life. Gode tider, bestemt, men vi er ikke kede af, at den modeæra er forbi.
Derfor var det med blandede følelser, vi erfarede, at det velkendte og toneangivende stormagasin Selfridges netop har tilføjet Von Dutch til sortimentet – igen. Det kan nemlig kun betyde én ting: Von Dutch-kasketten er tibage.
Det var blot et spørgsmål om tid, før Von Dutch fik sit comeback, da flere af 00’ernes tendenser allerede er blevet genoplivet, ikke mindst takket være Vetements kreative overhoved, Demna Gvasalia. Vi nævner i flæng: Juice Couture-tracksuits, bæltekæder og smalle solbriller.
Hvis du også er klar til at genoplive Von Dutch, forhandles kasketten i ni nye farverkombinationer for cirka 340 kroner hos Selfridges.