Kate Moss taler ud

Hun er omgivet af tavshed og mystik og taler sjældent om sit privatliv, men nu åbner supermodellen op i et ærligt interview, og du kan se med

I anledning af, at Kate Moss har udvalgt sine absolut favoritbilleder af sig selv gennem tiden (hvis du ikke allerede har set dem, skal du altså se med her!), ser vi tilbage på dette sjældne interview med den ikoniske britiske model.

Kate Moss er ikke kendt for at åbne op om sit privatliv i interviews, og en del af hendes uomgængelige charme består netop i den mystik og tavshed, der omgiver hende.

Men hvis en person nogensinde har været helt tæt på Moss, så er det hendes samarbejdspartner gennem mange år, fotograf Nick Knight, som har mødt hende i Showstudios seneste video, hvor han indfanger en mere umiddelbar og ærlig side af supermodellen.

I det sort/hvide klip møder vi en Kate Moss, der på én gang er charmerende, sjofel, forfriskende og nede på jorden, når hun snakker åbent om alt fra at skyde de berømte Calvin Klein Obsession-kampagner med sin daværende kæreste, Mario Sorrenti, til offentlige misforståelser om hendes personlighed, og hvordan branchen fungerede tilbage i 90'erne .

Se hele interviewet lige her: