
Kender du Zaras cool lillesøster?
Den populære highstreetkæde har faktisk en underkæde, som er leveringsdygtig i lige så pænt og billigt tøj som Zara – og de sender til Danmark
Af — 01. februar 2017Herhjemme og i resten af verden er begejstringen for highstreetkæden Zara ikke til at tage fejl af. Der er også meget at glæde sig over, for hvem elsker ikke at få serveret de nyeste trends til budgetvenlige priser?
Derfor har Zara flere gange skabt så populære items, at de har fået deres egne Instagram-profiler. Eksempelvis en mønstret jakke, der nu er bedre kendt som That Coat.
Hvis du er vild med Zara, vil du med garanti også elske mærkets lillesøster.
Her er tale om kæden Pull&Bear, der er mere afslappet i udtrykket end Zara, men også byder på gode hverdagsklassikere og fortolkninger af de seneste trends, som er til at betale.