
Kendissernes yndlingssmykkemærke kommer til Danmark
Rihanna, Karen O og Beyoncé er blandt stjernerne, der er fans af smykker fra Bijules
AfSmykkemærket Bijules har med sine innovative designs vundet hjerterne hos flere kendisser samt et utal af internationale modemagasiner. Jules Kim, designeren og stifteren af mærket, har fundet den gyldne mellemvej mellem kunst og æstetik i sine kreationer, hvor hun smukt afspejler både den kaotiske samt smukke verden, vi nu engang lever i.
På lørdag 10. marts kommer den amerikanske designer til Danmark, hvor hun holder et trunk-show i samarbejde med københavnerbutikken Storm, der forhandler smykkerne. Designeren er i butikken, og du kan forudbestille smykker fra den nye kollektion. Tag dine veninder med til eventen hos Storm, Store Regnegade 1, København K fra klokken 12-15.