
Kendt undertøjsbrand lancerer ny kollektion, der gør op med stress
Den danske kollektion er blandt andet lavet i bløde materialer, som får dig til at slappe mere af
AfDet danske undertøjsmærke JBS har for første gang skabt en kollektion kun til kvinder. Den grundlæggende tanke bag er at lave undertøj og loungewear så behageligt, at det indbyder til afslapning og får dig til at trække stikket i en stresset hverdag.
Kollektionen er skabt i økologisk bomuld, økologisk uld og et specielt udviklet bambusmateriale og følger en trend, der har vokset sig stor de seneste par år – casual tøj i minimalistisk design.
Skandinavisk og bæredygtigt
Kollektionen består blandt andet af trusser, toppe, T-shirts, sweatpants og sweatshirts designet i et moderne, skandinavisk snit. Det er udelukkende skabt i organiske materialer, da bæredygtighed er en naturlig ingrediens i konceptet hos JBS.