Klik forbi Trendsales.dk for at shoppe blandt andre Stine Goyas tøj.
Klik forbi Trendsales.dk for at shoppe blandt andre Stine Goyas tøj.

Køb kendissernes tøj - og støt et godt formål

Shop Eva Kruses, Stine Goyas eller Dictes tøj, og støt et godt formål til Celebrity Trendsales

6. oktober 2010 af Costume

Nu kan du både opdatere din garderobe med blandt andet Eva Kruses, Stine Goyas eller Dictes tøj og støtte et godt formål. Trendsales har nemlig åbnet for årets største online velgørenhedsevent, Celebrity Trendsales, hvor du kan shoppe kendissers tøj - og dine penge går til velgørenhed.

Du kan for eksempel byde på et eksklusivt sæt tøj, som direktør for Danish Fashion Institute, Eva Kruse, bar under modeugen, og sangerinden Saselines læderkjole. Også sangerinden Dicte, designerne Julie Fagerholt, Jesper Høvring og Camilla Stærk, tv-vært Caroline Flemming, forfatteren Rushy Rashid og mange flere har doneret tøj til Celebrity Trendsales.

Auktionerne er startet, og de varer til 31. oktober 2010. Startprisen er altid 0 kroner, og varen går til den, der byder højest. Når et item er blevet solgt, bliver pengene doneret til velgørenhed. Det er den enkelte kendis, der afgør, hvilken organisation de vil give pengene til.

Det er tredje gang, Celebrity Trendsales løber af stablen - de to tidligere udgaver har været en stor succes, hvor navne som grevinde Alexandra, Uffe Buchard, Charlotte Torpegaard, Pernille Rosendahl og mange andre har været med til at samle titusindvis af kroner ind til velgørende organisationer.

Se mere på Trendsales.dk.

Gør som 24.000 andre

Seneste

Måske er du interesseret i...