Kom bag om modebranchens designerrokader
Modehusene fyrer, genansætter og skifter deres designere ud. Men hvor vigtig er chefdesigneren egentlig?
AfIngen kan bebrejde modehusene for ikke at forny sig. Ikke nok med, at de hver sæson finder på nye kollektioner og tendenser, nu skifter flere af dem også deres chefdesignere ud. Hos Yves Saint Laurent afløser Hedi Slimane Stefano Pilato, og hos Jil Sander siger Raf Simons farvel til det modehus, han har været med til at gøre til et af de mest hypede de seneste par år - til gengæld er han længe ventet nyt ansigt hos Dior, hvor Jil Sanders grundlægger Jil Sander selv, vender tilbage til chefposten i dét hus. Omrokeringer, der får opmærksomhed, da chefdesignerne ikke blot i kraft af deres designtalent er vigtige for et modehus. De spiller også en stor kommunikativ rolle. De er ansigtet og personligheden udadtil, som mange modehuse brander sig på og skaber en identitet omkring.
“De spiller på begærsforestillinger og publikums tørst efter store personligheder,” siger forsker i luksusmode Erik Hansen-Hansen om modehusenes profilering af deres chefdesignere. Erik Hansen-Hansen fortæller, at modehusene har lånt ideen fra kunstens verden:
“Luksusmoden opstod rundt om chefdesignerne. I midten af 1800-tallet skete der et skift fra skrædder til designer, da haute couturen opstod i Paris. Moden lånte det romantiske ideal om et ophøjet designergeni fra kunsten, og modehuse og virksomheder blev bygget op omkring disse personligheder.”
Fra venstre: Tidligere chefdesigner for Dior John Galliano, Dior spring/summer 2012 og den nye chefdesigner Raf Simon, der er tidligere chefdesigner for Jil Sander.
Nyt geni
Der er dog ifølge Erik Hansen-Hansen én væsentlig forskel på kunsten og moden: chefdesigneren kan erstattes af en anden, det kan kunstneren ikke. Og det er ikke udsædvanligt at luksusmodehuse fra tid til anden får ny chefdesigner. Tom Ford gav Gucci sexet comeback i 90’erne, og Marc Jacobs har siden sin ankomst givet nyt liv til gamle Louis Vuitton. Et andet eksempel er Karl Lagerfeld for Chanel.
“Karl Lagerfeld er et fantastisk eksempel. Han er klart bedre end originalen. Coco Chanel overlevede på rige elskere og er i eftertiden blev båret frem af dyrkelsen af den stærke kvinde. Hun var et eventyr. Karl går ind og transformerer Chanel-huset og får en seksualiseret og salgbar ungdommelighed ind i det støvede Chanel i midt 80’erne,” siger Erik Hansen-Hansen.
Nogle modehuse promoverer sig dog mere end andre på deres chefdesigner.
“De er to retninger. Huse, der er meget stærkt personlighedspræget som Chanel og huse som Gucci, der efter Tom Ford har tonet chefdesigneren ned,” siger Erik Hansen-Hansen.
I og med at han har betydet så meget for huset, kan Karl Lagerfeld blive sværere at finde en erstatning for end tilfældet for eksempel er hos Yves Saint Laurent. Et andet eksempel er John Galliano for Dior. Galliano blev under stor mediebevågenhed fyret i marts sidste år, efter at havde udtalt sig anti-semitisk, men fyringen er gået forholdsvist smertefrit for huset. Galliano løftede arven fra Dior ved at designe i tråd med originalen. Han har ikke tilført huset ligeså meget nyt som Karl Lagerfeld har til Chanel.
“John Galliano er et eksempel på, at det ‘vikarierende geni’ ikke var større end originalen,” siger Erik Hansen-Hansen.
Naturlig udskiftning
At chefdesignere og huse shopper rundt hos hinanden, mener Erik Hansen-Hansen primært skyldes markedskræfter, netværk og rekruttering ligesom i mange andre industrier og brancher.
“I modebranchen er der en konstant konkurrence, og de dygtige er eftertragtede.”
Og når de som hos Yves Saint Laurent og Jil Sander vælger at hive gamle kendinge af huset hjem, kan det sagtens være en fordel.
“Jeg tror, at det er meget klogt. Det giver troværdighed at få for eksempel Jil Sander tilbage. I forbindelse med mode har offentligheden en forholdsvis kort hukommelse - om fem år vil de nok have glemt, at hun har været væk fra huset,” siger Erik Hansen-Hansen.
Fra venstre: Yves Saint Laurent spring/summer 2012 og brandets nye chefdesigner Hedi Slimane.
NYT BLOD
Forvirret? Det er der ikke noget at sige til. Få overblik over, hvilke modehuse, der har fået nyt ansigt udadtil for nylig:
Yves Saint Laurent
Han er kendt for med en super skinny silhuet at revolutionere herretøjet - årsag til, at Karl Lagerfeld i 2001 tabte over 40 kg. Dengang var Hedi Slimane hos Dior Homme, nu skal han for første gang klæde kvinder på. Han er Yves Saint Laurents nye chefdesigner, men ikke ukendt i det franske modehus: Slimane stod i spidsen for Yves Saint Laurents herretøj fra 1997 til 2000. Slimane afløser Stefano Pilati, der har været hos Yves Saint Laurent siden han i 2004 overtog tjansen som chefdesigner fra Tom Ford. Rygterne om Pilatis fremtid svirrer - næste stop: Armani? Slimanes første kollektion for Yves Saint Laurent bliver sommer 2013.
Jil Sander
Chefdesigner Raf Simons forlader det modehus, han indenfor de seneste par år har givet en ny identitet. Ind kommer: Jil Sander. Jep, den tyske designer er stoppet som kreativ direktør hos Uniqlo og vender tilbage til det modehus, hun grundlagde i 1973 og forlod i 2004. Raf Simons smutter til gengæld til Dior, hvor han overtager chefdesigner-posten efter John Galliano, der under stor mediebevågenhed blev fyret sidste år.
Cacharel
Ud, dur ikke. Cédric Charlier blev sidste år fyret fra Cacharel og erstattet af den kinesiske designduo Ling Liu and Dawei Sun. Men der er ikke noget, der ikke er godt for noget: i februar viste Charlier sin første kollektion i eget navn under Paris’ modeuge. Væk var Cacharel-sødme, ind var rene, rå looks med en futuristisk kant.
Chloé
Hannah MacGibbon sagde i juni sidste år farvel til Chloé, den tidligere Pringle of Scotland-designer Clare Waight Keller sagde goddag. Det var enden på ti års samarbejde for Chloé og MacGibbon, der først var designassistent for husets tidligere chefdesigner Phoebe Philo indtil hun i 2008 overtog chefjobbet for Philo, der nu som bekendt huserer hos Céline.
Fra venstre: Cacharel spring/summer 2012 og afgående designer Cédric Charlier.
