
Kom med til Balmain x H&M-fest i New York
Der var dømt glitrende kjoler, smukke perlebroderier og en eksklusiv gæsteoptræden fra Backstreet Boys til Balmain x H&M-fest i New York
AfAstrid Marie Klein
New York, rød løber og modeller i lange baner
I mandags kulminerede flere måneders ventetid, da vi – efter at have forelsket os i først de flotte kampagnebilleder og siden den ligeså flotte lookbook – endelig fik den komplette Balmain x H&M-kollektion at se.
I går fik vi endnu et skud Balmain x H&M, da kollektionen blev præsenteret på Wall Street i New York. Den stjernespækkede røde løber bød på prominente navne som Kylie Jenner, der er en del af Balmains AW15-kampagne, Rosie Huntington-Whiteley og Alexa Chung, som sammen med resten af gæsterne fik den glamourøse kollektion designet af Olivier Rousting at se.