
Late night shopping i Grønnegadekvarteret
Butikkerne i Grønnegadekvarteret siger 6. juni goddag til sommeren med forlænget åbent til kl. 21:00
AfNår klokken slår 18:00, bliver der skruet op for musikken, og der bydes på drinks og snacks i nogle af de butikker, der holder ekstra åbent rundt omkring i Grønnegadekvarteret. Ikke mindst vil der være gode tilbud at komme efter mellem kl. 18 - 21.
Butikkerne, der holder forlænget åbent fra kl. 18 - 21, er: Munthe + Simonsen, Contrast, Anne Sax, Filippa K, Cold & Heggem, Shamballa Jewels, Line&Jo, iil7, Ole Lynggaard, Storm, Apair, Ørgreen, Zenz , Marc Jacobs, Kassandra, Pico, Stella McCartney, Christian Louboutin, Guldsmedie Michael Strøm, Oleana, Freelance, Rue Verte, Retour Steak, Sund Sult, Dællekatessen, The Bishops Arms, Lot#29 og Lubarol.
I butikkerne vil der bl.a. blive budt på:
Lyserøde bobler samt 10% på alle sko og på udvalgte tasker hos Kassandra Sko. Hos Anne Sax vil der være eksklusive timetilbud og champagne. Apair spiller god musik, serverer dejlige læskende drikke og snacks. Hos Contrast bydes der på lækre Gin Tonic drinks med friskpresset agurkesaft presset på deres nye Hurom Slow Juicer. Foran Ole Lynggaards butik vil der blive spillet live jazz musik og indenfor bydes der på champagne og medlemskab for alle til Diamondclub. Hos Cold&Heggem holdes der åbent i butik og værksted, hvor de laver briller i ægte horn og træ - ikke mindst byder de også på et glas bobler. Guldsmedie Michael Strøm holder også ekstra åbent og byder de besøgende på lidt til halsen. Hos Filippa K tilbydes der 20% på kjoler og 20% på skjorter til mænd, samt forfriskende drinks.
Grønnegadekvarteret, der omfatter gaderne Grønnegade, Ny Østergade, Store Regnegade, Hovedvagtsgade, Ny Adelgade, Pistolstræde og Gothersgade, er et af Københavns hyggeligste og mest eksklusive shoppemiljøer.
Så start eller slut aftenen af med god stemning, et glas i hånden og gode tilbud i Grønnegadekvarteret torsdag d. 6. juni 2013!