Lene Nystrøm skal være vært ved årets Dansk Fashion Awards

"I'm a Barbie girl".. nå nej, nu skal Lene Nystrøm øve sig i at synge: "I'm a host"

Den danske modebranche hyldes og fejres, når der for femte år i træk er Dansk Fashion Awards på Glyptoteket i København.

I 1990'erne erobrede hun verden sammen med resten af popbandet Aqua - nu erobrer hun scenen ved Dansk Fashion Awards 2012. Lene Nystrøm skal nemlig være værtinde ved prisuddelingen. Dansk Fashion Awards kårer vindere inden for kategorier som årets danske designer, årets danske brand, årets danske modefotograf, årets butik og årets nye danske model.

Du kan være med til at stemme på dine favoritter på Danskfashionawards.com. Stemmer du, deltager du samtidig i konkurrencen om at vinde LG Prada-telefoner og goodiebags fra L'Orèal. Afstemningen løber frem til 9. april.