Skuespiller og filmstuderende Emma Leth er ambassadør for sin bydel Valby.

Løb for din bydel

Nike udfordrer københavnere til at indtage byen i løbesko med fashionable ambassadører i spidsen

Er du vild med at løbe, og har du lyst til at gøre en indsats for at gøre netop din bydel i København lidt sjovere at motionere i?

Nike udfordrer i de næste par måneder københavnere til at løbe for deres bydel og deltage i konkurrencen om at gennemføre et hemmeligt projekt i den bydel, der vinder. Her på Costume har journalist Stinne Kaasgaard Poulsen også snøret løbeskoene klar til at løbe gaderne tynde med naboerne i København K.

Udfordringen hedder TakeCPH, og i spidsen for hver bydel står otte ambassadører, som hver især repræsenterer byens kreative og progressive miljøer - og som alle er passionerede løbere.

Blandt de otte ambassadører er model og blogger fra Anywho Ingrid Munch, dj og radiovært Le Gammeltoft, skuespiller og filmstuderende Emma Leth og designer Karl Oscar Olsen fra Wood Wood.

De otte bydele kæmper med ambassadørerne i spidsen om at løbe flest kilometer, inden konkurrencen udløber 31. oktober. Ambasadøren for den bydel, der vinder, får hjælp til at gennemføre et endnu ikke afsløret projekt, som skal forbedre forholdene for løbere i netop deres bydel.

Sådan deltager du:

For at deltage skal du oprette en Nike + profil på Nike.com. Du logger ind via Facebook-siden, hvor du også kan du se, hvilket udstyr du skal bruge for at deltage.

Herefter skal du registrere dine kilometer efter hver løbetur og på den måde gøre dit for, at din bydel løber flest kilmometer og vinder københavnerudfordringen. Læs mere på Facebook, og se introfilmen om løberne her: