Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Louis Vuitton åbner eget museum

Koncerter, Louis Vuitton kunstsamlinger og speciallavede tasker. Glæd dig til det nye LV Museum i Paris

Fans af Louis Vuitton behøver nu ikke længere ”nøjes” med luksuriøse tasker og high end beklædning. Det franske luksusbrand slår nu dørerne op til deres helt eget Louis Vuitton museum i modens by Paris.

Ifølge Chief Executive Officer hos LVMH, Bernard Arnault, er datoen sat til 27. oktober i år, og vi er mange, der glæder os. Den Pritzker vindende arkitekt, Frank Gehry, er manden bag det arkitektoniske museum, der i alt dækker et område på 126.000 kvadratmeter i udkanten af Paris.

Museet kommer til at indeholde elleve gallerier og terrasser, der alle kommer til at give en panoramisk udsigt ud over Paris samt parken, hvor det spektakulære museum er bygget.

Væggene bliver prydet med virksomhedens kunstsamling ejet af LVMH Moet Hennessy Louis Vuitton samt nøje udvalgte og specielt fremstillede kunstattraktioner.

Bygningen har ligeledes et auditorium, som ifølge rygterne kommer til at tjene som performance plads til koncerter og live-shows.

Vi er mange, der glæder os til at betræde gangene i Louis Vuittons eget museum og ikke mindst til at se den speciallavede Louis Vuitton taske designet af Frank Gehry specielt til åbningen af det kulturelle hot-spot; Foundation Louis Vuitton museum.

Mere om Modenyheder? Få Costumes nyhedsbrev