Louis Vuitton-designer teamer op med Nike
Vi har stillet 3 skarpe spørgsmål til Kim Jones fra Louis Vuitton om et nyt samarbejde med Nike, der fusionerer streetwear med high fashion
AfSidst på foråret afslørede NikeLab et samarbejde med Balmain-designer Olivier Rousteing.
Nu er Nike gået sammen med endnu en high fashion-designer: Kim Jones, som er Style Director hos Louis Vuitton, hvor han står for modehusets herrekollektion.
Samarbejdskollektionen, der er blevet til med hjælp fra NikeLab, sportsmærkets udviklings- og laboratorieafdeling, er blevet døbt On The Move, da den udspringer af Kim Jones’ passion for at rejse.
Kim Jones tilbringer næsten lige så meget tid i luften, som han gør på jorden. Derfor er rejser et gennemgående tema i hans design, som er kendtegenet ved en kombination af streetwear og sportswear.
Vi har stillet designeren tre skarpe spørgsmål om hans æstetik og det nye samarbejde med Nike.

SIDEN DIN AFGANGSKOLLEKTION FRA DESIGNSKOLEN ER DIN ÆSTETIK BLEVET BESKREVET SOM EN FUSION AF STREETWEAR OG HIGH FASHION. ER DU ENIG?
“Jeg tror, det er den vej, alle er på vej ned ad – jeg var bare en af de første til at gøre det. Jeg læste en artikel, der ser tilbage på min første kollektion, og det fik mig til at tænke over, hvor langt, jeg er kommet – det er lidt skræmmende. Der er gået 15 år, og de er gået hurtigt, og jeg har lavet så mange forskellige ting. Jeg forbedrer det, jeg laver, mere og mere.”

HVORFOR ER STREETWEAR OG SPORTSWEAR SÅ VIGTIGT FOR TIDEN?
“Fordi det er ægte. Det er en del af alles liv, og gennemtrænger alting.”
DU ARBEJDER ALLEREDE MEGET MED SPORTSWEAR. HVORDAN ADSKILLER SAMARBEJDET MED NIKE SIG?
“Jeg har altid gerne ville arbejde sammen med Nike, og de kontaktede mig på det perfekte tidspunkt. Jeg ville bruges Nikes teknologi, så vi fandt noget gammelt og forvandlede det til noget meget nyt.
Jeg ville ikke have, at kollektionen så retro ud. Jeg ville have, at den skulle være moderne og tale til nutidens ungdom.”

Samarbejdet med Nike kan lander på Woodwood.dk d. 23. juli.
