Louis Vuitton lancerer ny taskeklassiker

Det franske modehus har gjort det igen og tilføjet en ny ikonisk taske til deres historiske udvalg. En detalje på den nye model går igen fra Louis Vuittons univers.

unnamed-file
© Louis Vuitton / Oliver Hadlee Pearch

Louis Vuitton lancerer i denne uge deres nye taske Pont Neuf også omtalt Pont 9 som nyeste medlem af modehusets ikoniske taskesamling.

Tasken er opkaldt efter Paris' ældste og mest kendte bro Pont Neuf beliggende lige over for Louis Vuittons hovedkvarter. Og så er den blot første item ud af en større læderbaseret linje af samme navn.

Med sit crossbody flap bag-design får tasken et tidløst og klassisk udtryk, der gør den smuk og velegnet til alle anledninger. Den kommer i en bred farvepallet bestående af fem forskellige farver – fra en iøjnefaldende pink til en mere elegant creme. Og tasken taler sig selvfølgelig også ind i modehusets historiske designklassikere, der nærmest uden undtagelser, bærer det velkendte LV-præg.

Første drop af kollektionen kommer den 29. maj 2020 og tæller farverne sort, creme samt orange, mens andet drop kommer den 26. juni 2020 og omfatter udgaven i pink og blå.
Prisen ligger på 21.200 kroner uanset farve, og kan erhverves på Louis Vuittons hjemmeside.

LVPont-9-shoulder-bag-in-Bleu-Orage-calf-leather

Louis Vuitton LV Pont 9 taske 21.200 kr.

© Louis Vuitton / Oliver Hadlee Pearch