Love & Charity hos Vila og Røde Kors

Vinder af Vila x Røde Kors er nu fundet og vil snart være i butik. Se hvilken T-shirt, I stemte til tops her

Vi kunne tilbage i april måned fortælle om Vilas samarbejde med den humanitære organisation, Røde Kors. For at sætte fokus på organisationen og dens arbejde, valgte man hos Vila at udforme tre bud på en charity T-shirt. De tre T-shirts blev sendt til afstemning på de sociale medier for at give kunderne indflydelse på, hvilket af de tre designs, de helst vil se i butikkerne.

I har nu talt: Vinder T-shirten fik næsten halvdelen af alle stemmerne og vil være at finde i butikkerne fra i dag, 5. august 2015, til 160 kroner, hvoraf 50 kroner per T-shirt går til Røde Kors.

I år skaber Vila desuden indhold til Røde Kors-magasinet, Stil, og har samtidig stillet sine butikker til rådighed for at distribuere magasinet, og det vil i samme periode derfor være muligt at finde magasinet i Vilas butikker.

Ligesom året før, har Røde Kors fået kendte danskere til at posere i de smukt stylede outfits. De kendisser, du vil kunne se i magasinet er blandt andre: Christiane Schaumburg-Müller, Fallulah, Mille Dinesen og Jonathan Harboe.