
Mary-Kate og Ashley har aldrig webshoppet
Selv om de leder et modeimperium, har Olsen-søstrene aldrig selv shoppet på nettet – og det er der en god grund til. Læs hvilken her
AfMary-Kate og Ashley Olsen er muligvis to af de største stjerner i det 21. århundrede, men ikke desto mindre tager tvillingesøstrene skarpt afstand fra mange af den moderne verdens muligheder.
Eksempelvis har søstrene ingen profiler på de sociale medier, og det er blot en måned siden, at de delte deres første offentlige selfie nogensinde.
I et nyt interview med Vogue afslører tvillingerne desuden, at de heller ikke onlineshopper. Interviewet blev bragt i forbindelse med åbningen af deres mærke The Rows første flagskibskibsbutik i New York. Butikken er udformet nøje efter Mary-Kate og Ashleys æstetiske synspunkt netop, fordi søstrene foretrækker oplevelsen ved at købe ting i virkeligheden:
“Jeg har aldrig købt noget online,” fortæller Mary-Kate til Vogue, før Ashley bakker hende op: “Jeg fortrækker at se, røre, føle, og opleve.”
Læs det fulde interview med tvillingerne på Vogue.com.