
Mary-Kate og Ashley i sjælden optræden på den røde løber
De succesfulde søstre troppede op i monokrome outfits fra deres eget mærke The Row
AfAmira Høg Daimar
Det er efterhånden en sjældenhed at se Mary-Kate og Ashley Olsen på den røde løber, men når de vælger at troppe op, er det altid i den gode sags tjeneste.
Således deltog søstrene i sidste uges Youth America Grand Prix 20th Anniversary Gala, der var stablet på benene for at hylde fremtidens dans. Mary-Kate og Ashley har længe støttet velgørenhedsorganisationen, der giver stipendier til dansere fra hele verden, og de agerede formænd ved årets event, som blev afholdt på Lincoln Center’s David Koch Theatre.