Modeåret der gik
Se modeåret 2013's mest fashionable, uforglemmelige øjeblikke her!
AfFashionable øjeblikke i 2013
Et modeår er gået, og vi kan se tilbage på et begivenhedsrigt år på modefronten. Designerbytte i de store modehuse, mindeværdige forsider og et fransk besøg hos H&M.

Vivienne Westwood holder show i Danmark
For første gang nogensinde kunne vi opleve Vivienne Westwoods design under den danske modeuge, da hun i februar fremviste kollektionen for sin underlinje Anglomania.

Caras første Vogue-forside
Det har været Cara Delevingnes år, og derfor skulle hun da også forsøge sig med sin første forside på British Vogues martsudgave. I løbet af året har hun også prydet Vogue forsider i Australien, Portugal, Kina og Japan. Og på forsiden af det engelske Vogues januarudgave 2014 ser vi igen Cara.

Noisy May bliver lanceret
I marts måned lancerede Vero Moda sit nye subbrand Noisy May, der er baseret på formlen jeans-based fashion with an attitude. Det ser ud til, at mærket er kommet for at blive.

Velkommen Costume streetstyle
Costume streetstyle så i 2013 dagens lys, og streetstyle blev derfor en integreret del af Costume.dk med fotografer på gaden, til modeugerne og med guides til at stjæle stilen.

& Other Stories åbner butik
- marts slog & Other Stories sine døre op til en fantastisk designet highstreetverden, som vi i dag ikke kan leve foruden. Tak til H&M koncernen, som står bag mærket.

H&M holder før første gang i 8 år modeshow i Paris
25 af H&Ms stærkeste efterårslook blev præsenteret under fantastiske rammer på Musée Rodin i Paris. Catwalken var fyldt med nogle af tidens aller største modeller: Arizona, Cara, Daphne, Isabeli, Liu og Lindsey var bare nogle af de få. Jo det svenske modehus ved, hvad de gør, når de først går igang, og det varede heller ikke længe, før hele kollektionen var udsolgt, da den ramte butikkerne.

Marc by Marc Jacobs åbner i lufthavnen
Med åbningen af Marc by Marc Jacobs butikken i lufthavnen røg Danmark på europakortet, som det land med flest Marc by Marc Jacobs butikker.

Wood Woods første sko
I foråret introducerede Wood Wood sin første skokollektion til piger, og de gjorde heldigvis kunsten efter i efteråret.

Danmark får sin egen luksus accessoriewebshop
Collage the shop slog i foråret de virtuelle døre op for en fin webshop med brands som Burberry, Bottega veneta, Jimmy Choo og Reed Krakoff.

Stine Goya åbner sin første butik
Nu kan vi shoppe Stine Goyas feminine silhuetter og prints i hendes helt eget univers, da hun under modeugen åbnede sin første butik i Gothersgade i København.

Marc Jacobs slipper kontrollen
For første gang nogensinde har Marc Jacobs ikke selv den kreative rolle hos Marc by Marc Jacobs - den gik til Katie HIllier og Luella Bartley, der nu varetager rollerne som henholdsvis kreativ direktør og direktør for designet af den kvindelige ready-to-wear linje.

Vi får en ny design talent pris
DANSK præsenterede Dansk Design Talent - Magasin Prisen, hvor fire danske designtalenter konkurrerede mod hinanden med inspiration fra musikere og veletablerede designere. Anne Sofie Madsen endte md at løbe med sejren.

Diesel genstartede
Et nyt Diesel så dagens lys under navndet #dieselreboot med den über seje Nicola Formichetti i spidsen, der tidligere har været Lady Gagas personlige stylist. Det resulterede blandt andet i en Diesel Reboot udstilling i Paris's Lafayette.

Minju Kim x H&M
Den 27 årige designer, Minju Kim, vandt H&M Design Award 2013 og lavede en musthave kollektion til H&M, der blev revet væk fra hylderne samme dag, som den kom til salg.

Jonathan Saunders bliver kreativ direktør hos Loewe
Den 29 årige designer Jonathan Anderson har haft fart på. Han har ikke alene sit eget succesfulde brand J.W. Anderson, men er nu også kreativ direktør hos det spanske Loewe, der specialiserer sig i luksus lædervarer. Derudover har LVMH (ejere af Loewe) investeret i Jonathans brand J. W. Anderson. Det er altså et komplet samarbejde, der går begge veje.

Marc Jacobs forladder Louis Vuitton
Marc Jacobs vinkede pænt farvel til Louis Vuitton efter 16 år for at fokusere på sit eget brand og fremviste derfor sin sidste kolllektion for det franske modehus. Kollektionen markerede en fejring af hans største hits og var udført udelukkende i sort, ligesom hans første kollektion for mærket.

Den stille dreng (endnu længere) til tops
Christopher Bailey overtog rollen som administrerende direktør i Burberry og fortsætter samtidig som kreativ direktør. Dobbeltrollen må da give den stile dreng fra Yorkshire nogle grå hår?

Isabel Marant kaster kærlighed over H&M
Endelig! Isabel Marant lavede et samarbejde med H&M, der til dato må være et af deres mest succesfulde H&M har lavet. Kollektionen emmede af fransk chicness og blev udsolgt, inden man næsten havde valgt, hvad man kunne tænke sig at få med hjem.

Faldet
Årets mest fashionable fald stod Jennifer Lawrence for, da hun i sin Dior Haute Couture kjole faldt på vej op ad trappen, da hun skulle modtage en Oscar for bedste kvindelige hovedrolle for sin medvirken i Silver Linnings Playbook.

Jil Sander uden Jil Sander
For tredje gang sagde den tyske designer Jil Sander farvel til posten som chefdesigner hos brandet af samme navn grundet personlige årsager.

Rützou siger farvel
Det var en sørgelig mail, der ramte indbakken i slutningen af oktober, da den meddelte af danske Rützou måtte se sig nødsaget til at dreje nøglen om og lukke.

Nicolas Ghesquiére for Louis Vuitton
Der blev klappet i hænderne på Costumes moderedaktion, da det blev bekræftet, at Nicolas Ghesquiére skulle overtage roret fra Marc Jacobs. Nicolas har tidligere været hos Balenciaga og har allerede fået anerkendende blikke fra Marc Jacobs, der er glad for at se ham overtage rollen hos Louis Vuitton.

John Galliano gør comeback
Efter Gallianos nedtur tilbage i 2011 gav Vogue i slutningen af 2013 ham en chance for succes. I decembernummeret poserer han nemlig i en selvstylet serie sammen med Kate Moss. He's back.
