
Modeblogprisen 2014
Det er blevet tid til at nominere og hylde de danske modeblogs - tilmeld din blog allerede nu
AfModeblogprisen 2014 sættes i gang om ganske kort tid, og det er igen Miinto, der står bag. Der skal uddeles priser i 7 forskellige kategorier i samarbejde med Gallery International Fashion Fair, og selve prisuddelingen vil finde sted 28. januar 2014.
”Med Modeblogprisen markerer vi bloggernes vigtige rolle i modeindustrien. I vores digitale tidsalder er bloggernes opdaterede og personlige fortolkning af trends og mode afgørende for mange forbrugere - også når de skal investere i mode. Derfor vokser feltet af dygtige, kreative og dedikerede bloggere støt, og Miinto vil gerne være med til at anerkende disse og fastslå deres vigtighed for både medier, modebrands og vigtigst forbrugerne”, udtaler Miintos COO Konrad Kierklo.
Årets priser
- Årets nye modeblog
- Årets personlige modeblog
- Årets visuelle koncept
- Årets kvindelige modeblog
- Årets mandlige modeblog
- Læserprisen
- Årets internationale modeblogger
Juryen
En del af juryen vil i år bestå af profiler fra de vigtigste danske modemedier og det er denne jury, der kårer vinderne i de fem første kategorier i Modeblogprisen. Costumes webredaktør, Trine Oehlenschlæger, vil sidde i årets jury.
Tilmelding
Alle danske modebloggere har mulighed for at tilmelde sig og deltage i konkurrencen via sitet www.modeblogprisen.dk. Tilmeldingsfristen udløber 20. december 2013.
Alle nominerede bloggere offentliggøres 9. januar 2014, og 28. januar 2014 afholdes en stor event, hvor vinderne i alle priskategorier bliver offentliggjort.