Efterår/vinter 2010 fra Stine Goya (tv.), Rützou og Designers Remix Collection.

Modeuge for dig

Copenhagen Fashion Week er ikke kun for de udvalgte få med et blændende VIP-pas. Modeugen vrimler også med tilbud til dig

Shopping, catwalk og makroner

Der er masser af arrangementer, du kan deltage i under Copenhagen Fashion Week fra onsdag 11. august til søndag 15. august. Og du behøver ikke at være spor VIP eller bedste venner med Stine Goya eller Mads Nørgaard for at være med. Det sørger Copenhagen Fashion Festival for. Se, hvad festivalen inviterer til her: Fashions Night Out
Fredag 13. august inviterer Copenhagen Fashion Festival dig til at have en fabulous aften ude med events, drinks, shopping og happenings hos blandt andre Marc by Marc Jacobs, H&M og Acne.
Tid og sted: Fredag 13. august klokken 18-21. Se alle butikker, der deltager - klik her.

Fashionable franske makroner

Selv dine kager bliver fashionable i løbet af modeugen. Det legendariske konditori La Glace er gået sammen med designeren Ole Yde om at skabe en dekadent udgave af tidens hotteste kage. La Glace har serveret franske makroner siden 2003 og har tidligere lavet special editions af de små kager i samarbejde med designere som Malene Birger, Mads Nørgaard og Rikke Mai. Du kan købe kagerne (eller sende dem længelsfulde blikke) hos La Glace til 15 kr. pr. stk.
Tid og sted: Du kan købe kagerne fra onsdag 4. august til onsdag 18. august hos La Glace, Skoubogade 3, København K.**Verdens længste catwalk*
250 modeller fra hele verden vil gå den 1,6 kilometer lange tur ned ad Strøget fra Kongens Nytorv til Rådhuspladsen, når verdens længste catwalk bliver en realitet lørdag 14. august. Det spektakulere show er et must-see.
Tid og sted: Lørdag 14. august klokken 15 på Strøget mellem Kongens Nytorv og Rådhuspladsen.*

Fester og champagne

Fest med Costume og I Am

Fest-arrangørerne I Am, som er kendt for deres spektakulære fester i Odd Fellow-palæet i København og på Illums tagterrasse, holder modefesten i samarbejde med Costume. Det sker 13. august, hvor danske og internationale dj's vil lægge lyd til. Oplev Lulu Rouge, Morten Breum og Filur indendøre og den tilbagelænede chill out-stemning udenfor. Årets sensommerfest finder sted på Skovridderkroen i Charlottenlund. Dørene åbner klokken 22, og en billet til festen får du for 200 kroner. Meld dig til på info@nimak.dk.
Tid og sted: Fredag 13. august fra klokken 22 på Skovridderkroen, Strandvejen 235, Charlottenlund. Diesel og Wonderlands modefest
Diesel og Wonderland har slået pjalterne sammen og holder en modefest med titlen A Fashion Party for the Stupid People. Entré er gratis. Se mere på Facebook - klik her.
Tid og sted: Lørdag 14. august klokken 23-05 hos Tap 2, Ny Carlsbergvej - indgang ved Dansehallerne.

Champagne - fashionistaernes foretrukne drikke
Ingen modeuge uden de gyldne bobler. First Hotel Sankt Petri har sænket prisen på Bollinger Champagne i anledning af modeugen. 150 kroner for 2 glas eller 450 kroner for en flaske. Tid og sted: Onsdag 11. august til søndag 15. august klokken 16-20 hos Café Petri, Krystalgade 22, København K.

Margit Brandt, Designer-outlet, Diana Brinks og Bibi Ghost

Margit Brandt i modehistorien

Kom helt tæt på en af pionererne i dansk mode - Margit Brandt. Kunstindustrimuseet i København sætter fokus på designeren med udstillingen Walk On The Wild Side - Margit Brandt modedesign 1965-1980. Se, hvordan hun har fortolket årtier med ungdomsoprør og kvindefrigørelse.
Tid og sted: Udstillingen er åben til 19. september hos Kunstindustrimuseet, Bredgade 68, København K.**Diana Brinks vs. Bibi Ghost
Designerne Diana Brinks og Bibi Ghost undersøger, hvordan de ud fra samme inspirationskilde kan skabe to unikke kreationer. Se resultaterne i Diana Brinks butik.
Tid og sted: Diana Brinks, Peder Hvitfeldts Stræde 6, København K, onsdag-fredag klokken 11-18 og lørdag klokken 11-15.
Designer-outlet*
Det luksuriøse designer-outlet Fashionistas fejrer Copenhagen Fashion Week ved at holde ekstra åbent for alle, så du kan shoppe fantastiske fund til reducerede priser. Fredag er der også dj og drikkelse fra klokken 16-21.
Tid og sted: Torsdag 12. august klokken 12-18, fredag 13. august klokken 12-21 og lørdag 14. august klokken 11-15 hos Fashionistas, Gothersgade 101, København K.*

Smykker, couture og kunst

Smukke billeder, smykker og fashion-kager

Fotograf: Niklas Højlund
Stylist: Patricia Maja Andersen
Make-up artist: Line Ahnstrøm
Model: Thora Lorentzen / Scoopmodels

Susanne Friis Bjørner og Konditori Antoinette er gået samme om at lave en modefotografisk udstilling i forbindelse med modeugen. Udstillingen er skudt af Niklas Højlund og udstilles på Konditori Antoinette fra onsdag 11. august til søndag 15. august. Du kan i forbindelse med udstillingen vinde smykker fra Susanne Friis Bjørner og spise de special-designede fashion-kager, Konditori Antoinette laver i forbindelse med modeugen.
Tid og sted: Onsdag-lørdag klokken 9-18 og søndag klokken 11-16 hos Konditori Antoinette, Østergade 24 B, København K.**Couture-kjoler hos Royal Copenhagen*
David Andersen udstiller under Copenhagen Fashion Week sine smukke couture-kjoler i Royal Copenhagens lokaler på Amagertorv i København. Ud over at se kjolerne, kan du også shoppe David Andersens efterår/vinterkollektion i en pop up-store hos Royal Copenhagen.
Tid og sted: 9.-21. august, mandag-torsdag klokken 10-18, fredag klokken 10-19 og lørdag klokken 10-17 hos Royal Copenhagen, Amagertorv 6, København.*

Kunst og mode fletter fingre
Fredag 13. august kan du se udstillingen Imaginarium, der er resultat af et samarbejde mellem designeren Frk Borcher og kunstneren Marie Rubinke. Ifølge Frk Borcher er udstillingen et sted, hvor det "rå og tankevækkende møder det mørke og kantede." Der vil være historiefortælling til midnat og friske bobler.
Tid og sted: Fredag 13. august fra klokken 18 hos Hans Alf Gallery, Flæsketorvet 26-28, København V.

Modeuge på mobilen og striber

Få modeugen på din mobil

Nu behøver du ikke engang en computer for at kunne følge med og holde dig opdateret om modeugen. Du behøver blot en mobiltelefon. Som den første modeuge i verden lancerer Copenhagen Fashion Week og Samsung nemlig 9. august en applikation til din mobil, så du hele tiden kan blive opdateret på modearrangementer, konkurrencer og fester. Du kan også se videoer og billeder fra de forskellige shows.
Applikationen kan downloades til de fleste nyere mobiltelefoner og smartphones. Du kan downloade den på Copenhagenfashionweek.com/app.

Striber
Er du vild med striber, så slå et smut forbi Kødbyen i København. Under modeugen åbner Mads Nørgaard - Copenhagen og Nørgaard på Strøget en pop up-butik, hvor du kan shoppe stribede klassikere fra både Mads Nørgaard - Copenhagen og Nørgaard på Strøget. Specielt til pop up-butikken er der designet nyheder, som kun er tilgængelige i Kødbyen, og som kun findes i et begrænset antal.
Under modeugen laver Mads Nørgaard også en avis, som er en hyldest til striber - både egne og striber generelt. Avisen rummer bidrag fra blandt andre den kendte streetstyle-fotograf Yvan Rodic. Avisen kan du finde på gader og stræder under modeugen.
Tid og sted for pop up-butikken: Torsdag 13. august til lørdag 14. august klokken 13-22 på Slagterboderne, København V. Se flere arrangementer på Copenhagenfashionfestival.com.

Denne artikel bliver løbende opdateret, så følg med her på sitet.