Must-see modefilm på Cph:dox

Følg fransk Vogues tidligere chefredaktør, Carine Roitfeld, i opstarten af hendes nye magasin

Under Cph:dox til november kan du opleve dokumentaren om en af modeverdenens mest ikoniske chefredaktør, Carine Roitfeld, i filmen "Mademoiselle C". Hun er indbegrebet af fransk chic, og har igennem 10 år som chefredaktør revolutioneret fransk Vogue. Med Carine Roitfeld i front har magasinet i et årti, provokeret og inspireret modeinteresserede over hele verden - hvor både nøgne kvinder, cigaretter og dampende sexede billeder, har fundet vej ind i magasinets eksklusive sider.Da Carine Roitfeld i januar 2011 forlader fransk Vogue, sender det chokbølger igennem modeverdenen. Rygterne om hendes efterfølgende job er mange, men først i slutningen af året bekræfter hun selv: Hun lancerer sit eget modemagasin, CR Fashion Book.

Herfra har ”Mademoiselle C” sit udgangspunkt - en unik dokumentarfilm, der giver et sjældent blik ind i en af modeverdenens mest feterede kvinders liv. Vi følger Carine Roitfeld, når hun flytter til New York, bliver bedstemor, og opstarter sit nye modeimperium. Samtidig holder hun kontakten med sine tætteste venner - nogle som Karl Lagerfeld, Mario Testino, Tom Ford, Alexander Wang, Donatella Versace og Diane Von Furstenberg.

Kunne du lide ”The September Issue” med Anna Wintour? Så vil du elske ”Mademoiselle C” - et absolut must-see for alle modeinteresserede.