©

Noma teamer op med Club Monaco

Noma, der tidligere er kåret som verdens bedste restaurant, lancerer nu en innovativ konceptbutik i samarbejde med Club Monaco

Fra 23. februar til 13. marts kan du nu opleve et unikt butiksunivers uden sammenligning, når tøj- og livsstilsbrandet, Club Monaco, åbner en afdeling i København i samarbejde med den verdenskendte restaurant, Noma.

I butikken vil du kunne finde udvalgte items fra Club Monacos herre- og dametøjskollektioner, accessories, vintagefund, bøger, kaffe, vin samt smukke ting til hjemmet. Derudover vil du kunne få fingrene i unikt Noma-porcelæn, kogebøger, tasker og andre særlige fund fra den 2-stjernede Michellinrestaurants eget udvalg.

Club Monaco-konceptbutikken vil blive udstyret med egen kaffebar, som vil servere kaffe og kage om dagen, samt en vinbar, hvor du blandt andet kan smage Arwen - en særlig vin udviklet af Noma-kokken René Redzepi.

Konceptbutikken er en pop up-shop og vil blot have åbent i tre uger på Nomas adresse:

Strandgade 93, 1401 København K.

Hold øje med Club Monacos Facebook-side eller Noma.dk, som løbende vil blive opdateret med yderligere information.