Ny fashionabel strikkebog

Opdater din bogreol med fashionabel samtalebog om strik

Bogen ’Til kaffeslabberas’ er en kombineret foto-, strikke- og  samtalebog. I den møder syv garvede strikkekvinder syv designere og  kunstnere, hvis ideer de skal føre ud i livet.

Syv designere og kunstnere, en strikkeklub fra Amager, syv strikketøj og syv søde samtaler. Til kaffeslaberas fra Gads Forlag er en ny fashionbog af de mere sjove. Modemennesker som Henrik Vibskov, Mads Nørgaard og Vilsbøl de Arce har fået til opgave at få hver sin inspiration, som de skal give til hver sin fingersnilde dame, som skal strikke det til et fælles værk. Og det snakker parrene så om - sammen med alt muligt andet fra at være ny over langsomt håndværk til at blive gammel. Simpelthen så hyggelig - og fyldt med unikke strikkeopskrifter. Koster 249 kroner.