Ny kampagne fra Louis Vuitton

Kom med Louis Vuitton på eventyr i deres ny kampagne, der tager dig med på Louvre og op over Paris i luftballon

Louis Vuitton foreviger essensen i deres modehus med ny kampagne, der har Inez og Vinoodh i instruktørstolen og bag kameraet.

Kampagnen hedder L'invitation au Voyage og starter på Louvre i Paris. Med en Louis Vuitton-taske i hånden og en nøgle omkring halsen, forfølges vores heltinde gennem museet af en galant, omend mystisk, herre. Endelig finder hun en Louis Vuitton-kuffert og åbner med sin nøgle for en verden af hemmeligheder, inden hun stiger til vejrs i en varmluftsballon mod nye eventyr. Elegant glider hun hen over Cour Carré med Paris for sine fødder.