/Nyden: Første kig på H&M’s nye mærke
Ventetiden er endelig forbi! Her kan du se udvalgte styles fra /Nyden – H&M’s seneste satsning
AfVed årsskiftet annoncerede H&M lanceringen af et nyt, prisvenligt luksusmærke til unge ved navn /Nyden.
Mærkets navn er en kombination af to svenske ord, “ny” og “den”, der betyder henholdsvis “ny” og “it”. Skråstregen i navnet symboliserer medskabelse, da /Nyden vil rekruttere personligheder til at designe kollektioner. Tatovøren Doctor Woo, der blandt andet har udsmykket Cara Delevingne, og den svenske skuespillerinde Noomi Rapace har allerede sagt ja til at blive ‘medskabere’.
Modsat størstedelen af brands målrettet unge vil /Nyden tage afstand fra fast fashion, trends og den traditionelle modekalender. Således bliver der ingen hensynstagen til sæsoner og der vil heller ikke være kollektioner i klassisk forstand – i stedet kommer en lind strøm af styles, som bliver lanceret løbende.
Nu har /Nyden løftet sløret for de første design: et udvalg af unisex T-shirts i sort og hvid. T-shirtsene beskrives som en pre-lancering og forhandles påNyden.com til cirka 450 kroner, hvor enkelte design allerede er udsolgt.



