Nyt samarbejde afsløret: Alexa Chung for AG

Stilikonet Alexa Chung afslørede i går på Instagram, at hun er ved at designe en jeans-kollektion. Læs mere her

Hvis du følger Alexa Chung på Instagram, så ved du også, at der har været svirrende rygter om et design-samarbejde mellem Alexa Chung og et indtil for nyligt ukendt brand. I går blev det nemlig offentliggjort, at den britiske model, it-girl, og nu designer, er indgået et samarbejde med det amerikanske denim-brand AG Adriano Goldschmied om at designe tyve items, der inkluderer overalls, jeans og denim kjoler.

Alexa værende kvinden, der førte overalls tilbage i modebilledet, blandt andet i dansk design, er måske den perfekte fashionista at drage ind i et denim-samarbejde. Hun er blevet the jeans-quenn of them all, og forstår at rocke denim til perfektion; hver eneste gang! Se bare her:

Alexa fortæller om kollektionen til WWD: “Kollektionen er i sagens natur de items, der mangler i min drømme denimgarderobe, der som altid er inspireret af æstetikken fra de sene 60'ere og tidligere 70'ere.”

Vi forventer derfor både at se skjorter og flairbukser, når kollektionen rammer butikkerne i januar 2015.