Her er Pernille Rosendahl i sine nye Vila-jeans. ©

Pernille Rosendahl designer for Vila

Den stilsikre sangerinde har designet et par lækre jeans for high street-kæden

Så er der godt nyt til alle, der drømmer om at eje bare en brøkdel af Pernille Rosendahls fantastiske rockchic-garderobe. The Storm-sangerinden har nemlig designet et par jeans for Vila i samarbejde med Coca Cola Light, som du kan finde i Vila-butikkerne fra i dag.

Ikke en knap er tilfældigt udvalgt i arbejdet med at skabe 'The Storm-jeans'. De skal nemlig passe perfekt i form, stil og farve, så de afspejler Pernille Rosendahl egen stil.

”Det er super cool, at Coca-Cola light fyrer op under musik og mode. Jeg brænder selv for mode og synes, det er fedt at få lov til at designe et par lækre jeans. Kampagnen er et spændende initiativ, og jeg er glad for at være en del af det,« siger Pernille Rosendahl, sangerinde og nu forhenværende X-factor-dommer.

Coca Cola light har også tidligere deltaget i designsamarbejder. I sommer stod en række designere, blandt andet danske Baum und Pherdgarten, bag en specialdesignet udgave af colaflasken.

Det er heller ikke første gang, Pernille Rosendahl bruger sin gode stil til at præge moden. I 2006 hjalp hun sin veninde, designeren Lisbeth Nordahl, med at designe bløde, prikkede tasker for mærket Hübsch und...

Pernilles Rosendahls jeans for Vila er i butikkerne fra i dag, men du skal skynde dig, hvis du vil have fingre i et par, da der er tale om en limited edition.