Pernille Teisbæk har lavet en udgave af sommerens sejeste sandaler

Fansene tæller allerede Hailey Bieber. Er du også helt vild med sandalerne?

Skærmbillede-2021-06-02-kl.-16.44.26

Skærmbillede-2021-06-02-kl.-16.44.26

© Gia Couture

Pernille Teisbæk har endnu en gang bevist, at hun i den grad forstår sig på både styling og design.

Denne sæson har hun atter teamet op med Gia Couture, som hun tidligere har designet sidste års hypede støvler og forrige års uundgåelige højhælede sko med.

Resultatet er denne gang blevet et par seje, flade slippers-sandaler, der taler sig direkte ind i sæsonens komfortable sandaltendenser. Blandt andre Hailey Bieber er blevet spottet i sandalerne, hvis chunky look giver skoene et sejt og råt udtryk, mens læderet tilfører et lækkert og behageligt element. Sandalerne kommer desuden i fire neutrale farver – brun, nude, hvid og sort – som kan styles til det meste i din garderobe.

Lige nu er enkelte størrelser tilgængelige på Gia Coutures egen hjemmeside, og ellers kan du gå på jagt på Farfetch for at se, om de skulle have din størrelse tilbage.

Bliv klar til sommeren med de fine sandaler eller et par andre sko fra sæsonens største sko-trends, hvor du finder alt fra fine sommerhæle til seje plateau-klipklappere.