
Prins William er den første royale på forsiden af magasin for homoseksuelle
“Ingen burde blive mobbet for deres seksualitet eller for noget andet," fortæller Prins William til magasinet Attitude, han er på forsiden af lige nu
AfTidligere på ugen delte danske Josephine Skriver et rørende essay om LGBT (et akronym for Lesbian, Gay, Bisexual og Transgender, red.) i forbindelse med weekendens tragiske hændelser i Orlando, og nu retter verden øjnene mod det homoseksuelle magasin Attitude.
På forsiden er nemlig Prins William, og han er dermed den første britiske kongelige, der pryder coveret af et magasin for homoseksuelle.
Inde i magasinet taler hertugen af Cambridge ud om mobning over for LGBT, og fortæller samtidig om sin Heads Together-kampagne, der har til formål at skabe oplysning omkring psykiske problemer:
“Ingen burde blive mobbet for deres seksualitet eller for noget andet, og ingen burde stå for skud med den form for had, som disse unge mennesker oplever. De unge bøsser, lesbiske og transseksuelle personer, jeg mødte gennem Attitude, er virkelig modige, og de giver håb til dem, der gennemlever mobningen lige nu. Deres styrke og optimisme bør være en opmuntring til os alle for at stoppe mobning, hver gang vi ser det," fortæller Prins William i interviewet.