Vinder Renée Toft Simonsen sammen med skønhedseksperten Ole Henriksen og Eccos koncernchef, Dieter Kasprzak.

Renée Toft Simonsen vinder Ecco-pris

Copenhagen Fashion Week blev i går skudt i gang med modeshow og prisoverrækkelse

Model, psykolog og forfatter Renée Toft Simonsen vandt i går (tirsdag 1. februar) Ecco Walk in Style Award 2011. Prisen er ifølge Ecco en hyldest til kvinder, der inspirerer andre med deres mod og kærlighed til livet.

Ud over æren modtog Renée Toft Simonsen også 250.000 kroner, som hun vil give videre til udsatte piger i Zimbabwe.

"Jeg er dybt beæret over at modtage Ecco Walk in Style Award 2011. At hjælpe er en del af mit liv. Jeg vil give pengene til Plans arbejde med uddannelse for udsatte piger i Zimbabwe," siger Renée Toft Simonsen.

Juryen bestod af blandt andre Eccos chefdesigner, Ejnar Truelsen og Ins chefredaktør, Camilla Lindemann. Dommerne begrundede valget af Simonsen med, at hun har et brændende ønske om at gøre en forskel. Hun har haft stor succes både nationalt og internationalt, og så har hun en stærk personlighed.