Så ekstravagant var Victoria's Secret-showet 2014
Det var med rigelige mængder guld, glitter og glam, at det spektakulære Victoria's Secret-show for 19. år i træk løb af stablen. Men ikke alt var som normalt, da englene i går gik på catwalken
AfEn hær af storsmilende modeller har de sidste mange dage overtaget vores Instagram-feed med sexede selfies og kække kast med håret. Eliten af veltrimmede og langbenede skønheder har nemlig ladet op til årets måske største modeshow - og de har ikke gået stille med dørene med det.
Mange ugers hype og spænding kulminerede i går, da Victoria's Secrets legendariske modeshow for 19. år i træk løb af stablen. Og lad os bare sige det som det er: Vi blev ikke skuffede. Fra glitrende alfevinger og kække skolepiger til gyldne gudinder og krystalbesatte trusser tog Victoria's Secret-showet os med på en eventyrlig rejse af ekstravagant elegance. Og som prikken over i'et kunne vi sukke over ikke bare én, men to helt særlige stykker undertøj på to helt særlige modeller (se mere i galleriet).

Som noget helt nyt blev det legendariske show i år flyttet fra New York til London, hvor prominente gæster som Olivia Palermo, Ellie Goulding og Lottie Moss troppede op i deres stiveste puds for at matche eventens glamourøse tema: Truman Capote's berømte Manhattan Black and White Ball fra 1966.

Karlie Kloss og Taylor Swift
Taylor Swift optrådte igen i år til Victoria's Secret-showet. Mon det var derfor, Jessica Hart ikke var at finde med englevinger på? Jessica var nemlig meget utilfreds med, at frøken Swift var med i showet sidste år.

Adriana Lima og Alessandra Ambrosio
Et af højdepunkterne ved Victoria's Secret-showet er den ikoniske Fantasy Bra. I år var der hele to styks på to supermodeller.. til to millioner dollars pr. bh.
