
Så smuk er Karl Lagerfelds nye kollektion af forlovelsesringe
Fra nu af kan du være så heldig, at din udkårne frier til dig med en forlovelsesring designet af selveste Karl Lagerfeld. Se de smukke ringe her
Af — 31. maj 2016Karl Lagerfeld, som har stået i spidsen for Chanel i mere end tre årtier, har snart designet, alt hvad du kan forestille dig inden for tasker, tøj og sko. Men der et et område, som Karl Lagerfeld endnu ikke har udforsket – og det er forlovelsesringen.
I hvert fald ikke før nu, og selv siger Karl Lagerfeld, at det var noget af en udfordring at give sig i kast med denne opgave:
“Jeg havde aldrig lavet en ring til den anledning, og det var faktisk lidt af en udfordring.”
Heldigvis lod den ikoniske og aldrende designer sig ikke skræmme af udfordringen, og designede sammen med guldsmeden Frederick Goldman tre kollektioner af forlovelseringe.
Om kollektionen siger Karl Lagerfeld:
“Ringen skulle udtrykke rigtige følelser. Den skal være et symbol eller et tegn på et rigtigt ønske om at ville binde sig til hinanden. Den skal være elegant men ikke bling-bling.”
Der er lagt mange følelser og tanker bag designet af de tre ringkollektioner, og du kan få en forsmag på kollektion med disse smukke ringe nedenfor.