Sådan bliver moden i 20'erne: Hør eksperternes bud

Det kommende årti sker der mange nye ting i modeverdenen. Lyt med, når modeekspert Uffe Buchard og moderedaktør Camilla Larsson spår om 20'erne i det nye afsnit af Costume Podcast

© Rotate Birger Christensen

“Da Rotate holdte show sidste sæson var det som en ventil, da de bare fyrede op for musikken og modellerne løb ind. De farvede kjoler var lidt for korte, og uanset, hvem du var, kunne du identificere dig med den der fest, de bare fyrede op for.”

Sådan siger Costumes moderedaktør Camilla Larsson i det nyeste afsnit af Costume Podcast. Her spår hun sammen med modeekspert Uffe Buchard, hvad der kan vente os i 20’ernes modebillede.

Vi er netop gået ud af et årti, hvor det for alvor gik op for modebranchen, at den har et ansvar, hvad end det hedder repræsentation eller bæredygtighed. Og det ansvar skal løftes nu, for ellers har vi slet ikke en fremtid, som Uffe Buchard siger. Men det betyder ikke, at påklædning kommer til at fylde mindre det kommende årti.

Bliv klædt på til 2020'erne i det nyeste afsnit af Costume Podcast, som du kan høre helt gratis lige her.