Instagram-profil: Disney-prinsesser i streetwear
© Instagram / @martinailsss

Sådan ser Disney-prinsesser ud i streetwear

Askepot møder Asics, når en opfindsom Instagram-profil kombinerer populære sportsmærker med barndommens prinsessedrømme

Instagrams univers byder på lidt af hvert og nu har vi fundet endnu en profil, som er værd at følge.

Med kreativitet, humor og hjælp fra Photoshop mikser @martinailsss det bedste fra to (meget forskellige) verdener – nemlig Disney og streetwear.

Profilen fik sin debut i slutningen af 2015 med et billede, hvor den onde dronning fra Snehvide holder en skoæske fra Nike. Herefter begyndte den kreative bagmand regelmæssigt at lægge billeder op af Disney-prinsesser og andre animerede figurer iført sneakers og streetwear.

I dag kan man både se Mulan i en sweatshirt fra Lacoste, Pocahontas iført Champion og Askepot med Asics-sneakers.

Det er ikke første gang, vi ser en humoristisk Instagram-profil, som ved hjælp af Photoshop mikser Disney-karakterer med mode. I februar skrev vi om en Instagram-konto, som havde dedikeret sin profil til at gøre grin med modeverdenen.

Se udvalgte billeder fra @martinailsss' profil nedenfor.