Se Costumes bloggeres favorit-sommerlook
Denimshorts og maxikjoler er blandt Costumes bloggeres favoritter denne sommer
AfVi har fået Costumes bloggere til at vise dig deres favorit-look denne sommer. Her ser du Lily, der både er Costumes skønheds- og modeassistent og blogger på Buytheway.se.
"Jeg elsker denimshorts, fordi man kan man sætte det sammen med så mange forskellige ting, uden ens outfit bliver alt for pænt. Farvede stilletter/sko passer godt til brune ben, og en stribet oversized trøje hører sommeren til. Min trøje er fra Patouf, mine shorts er vintage-Levi's, mine sko fra Zara og min taske fra Chanel."

Funda fra Buytheway.se.
"Min stil er rå med et feminint twist. Jeg elsker at have et par slidte denim-shorts på om sommeren med en løs T-shirt eller tanktop. Den blomstrede T-shirt fra Acne er indbegrebet af sommer.
Jeg har følgende på: Acne T-shirt, Levi's 501 denim-shorts, Filippa K-wedges, Chanel 2.55-taske og -ring, J. Dauphin-armbånd og Fashionology-halskæder."

Trine fra Presenting.dk.
"Her til sommer kommer jeg til at bruge mine små sorte nederdele meget - så kan jeg nemlig sætte masser af farve på toppen, uden det er forvirrende. Her har jeg en H&M-nederdel på, vintage-bluse/kjole, vintage-bælte, en All Saints-taske samt Shoe Biz-sko".

Rikke fra Presenting.dk.
"Jeg lægger vægt på, at tøjet skal være behageligt, for når et outfit er behageligt at have på, kommer man også automatisk til at føle, man ser godt ud.
Jeg har valgt at forene to tendenser: maxikjolen og stråhatten. Maxien er fra H&M, og hatten har jeg fundet på et af de mange havemarkeder her i forsommeren til 100 kr."

Maria fra Styleintuition.dk.
"Mit yndlings-outfit denne sommer er min Stine Goya-kjole, som er helt fantastisk smuk i farverne. Den har allerede været på til nogle mindeværdige fester, men også til hverdag, da den er lige flot til stiletter som flade brogues.
På billedet er den sat sammen med et par Marni-stiletter og en Chanel-clutch."
