Lanvin er et af verdens ældste modehuse. Det blev grundlagt i Paris i 1889 af Jeanne Lanvin. I 2001 blev Alber Elbaz chefdesigner i modehuset, og han forvandlede Lanvin til et af verdens mest toneangivende modehuse.

Se de første looks fra Lanvins kollektion for H&M

Alber Elbaz fra Lanvin har designet glamourøse og elegante kjoler, der er perfekte til julefrokoster og nytårsaften

Først 23. november kan du shoppe Lanvins kollektion for H&M, men du kan allerede nu få et lille smugkig på, hvad du kan glæde dig til. Den svenske highstreet-kæde har nemlig netop offentliggjort et billede af to kjoler fra kollektionen.

At dømme efter billedet kan du forvente glamourøse og elegante kjoler med blomsterprint - perfekte til alle julens fester. Tirsdag 2. november bliver hele kollektionen offentliggjort i en film, så du har et par uger til at planlægge, hvad du skal købe.

Skoene koster 799 kr. og de blomstrede kjoler koster 1.299 kr. pr. stk.