
Se de sommerlige nyheder fra dansk brand, og mød kvinden bag
Design Manager hos Becksöndergaard, Katrine Larsø, har med sin legefulde tilgang til farver og print skabt en ny vision for brandet – se hvordan her
AfEn sjov og anvendelig slikbutik. Sådan beskriver Becksöndergaards Design Manager, Katrine Larsø, den nye og mere moderne designvision for brandet, der er særligt kendt for sine glitrende sokker og farverige tasker. Hun vil skabe balance mellem de nye ambitioner og den så velkendte designarv.
”Becksöndergaards kollektioner skal fortsat indeholde de skæve og farverige elementer, som altid har kendetegnet brandet, men nu vil vi tage produkterne videre i en opdateret og mere aktuel version,” siger Katrine Larsø, der har en baggrund fra Baum und Pferdgarten, Day og Day Ét.
Det er herfra, Design Manageren har lært at lege med farver, prints og ikke mindst accessories. Og det er noget, hun har taget med til Becksöndergaard.